Danske Spisestuemøbler
Spisebord med klapfunktion
Vi producerer spiseborde med såvel fast plade i mindre størrelser, som større borde med tillægsplader og/eller vippeplade i magasin. Bordene laves i eg, valnød, kirsebær, letdampet bøg, fyr, teak, elletræ, ask og kernebøg.
Bordpladerne er fremstillet i 32 mm massivtræ og er forsynet med dobbeltpløjninger, der styrker holdbarheden og desuden er en smuk detalje. Der er ligeledes lavet udfræsninger til kuffertbeslag under bordplader med tillægsplader samt indfræset greb, så man let kan trække pladerne fra hinanden og ilægge tillægsplade.
Vores spisestole udmærker sig med stor siddekomfort med nedadbøjet forkant på sæderne så kredsløbet fungerer samt med god lænestøtte, ligeledes med behagelige venlige armlæn.
Vores sortiment
Kurt Østervig
1912 – 1986 Møbelarkitekt Kurt Østervig har samarbejdet med mange af datidens store møbelfabrikker i hele Skandinavien. I dag bliver nogle af hans møbler fremstillet hos dyrlund. Kulminationen på Kurt Østervigs karriere skete i 60’erne, da han blev repræsenteret på Museum of Modern Art i New York. Kurt Østervig var oprindeligt uddannet skibskonstruktør fra Odense Stålskibsværft. Herefter begyndte han sin møbelkarriere med ansættelse hos en af 30’erne og 40’ernes kendte møbelarkitektvirksomheder E. Knudsens Tegnestue i Odense. I 1947 blev Kurt Østervig selvstændig møbelarkitekt.